Servicevilkår
Betaling
Golfexperten.dk modtager betaling med Dankort, VISA, Martercard, Maestro, JCB & MobilePay. Vi accepterer betaling igennem finansieringsløsningerne ViaBill og Sparxpres. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Golfexperten.dk krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.
Levering
Golfexperten.dk sørger for levering med GLS til modtager så hurtigt som muligt - det er også muligt at bestille til afhentning i vores butikker. Rettidig levering forudsætter dog at GLS overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos GLS, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Golfexperten kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Golfexperten naturligvis en ny leverance uden beregning.
Med GLS leveres varen direkte på en firma-adresse, eller ved afhentning i nærmeste GLS "pick up point". Se hvilke muligheder der er på GLS.dk eller ved bestilling af varer i shoppen. Her kommer der en liste over mulige "pick up" steder i nærheden af din adresse.
Er dine bestilte varer på lager kan du forvente at den bliver ekspederet indenfor 1-3 dage. Vi vil forsøge at ekspedere din ordre hurtigst muligt, men i travle perioder kan der gå 2-4 dage.
Fortrydelsesret
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen, porto og evt. ekspedition til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. For praktiske detaljer - se punktet ''Reklamation og varereturnering''.
Reklamationsret
Golfexperten.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles golfexperten.dk indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering.
Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:
Golf Experten
Agerøvej 17
8381 Tilst
Tlf. nr.: 3968 3878
Email: webshop@golfexperten.dk
Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.
Det er endvidere muligt, at returnere en vare ved personlig henvendelse til en af nedenstående butikker:
Golf Experten Aalborg
Stenbukken 4
9200 Ålborg
Tlf. 7216 1720
Golf Experten Kolding
Albuen 19
6000 Kolding
Tlf. 7444 0203
Golf Experten Herning
Silkeborgvej 102
7400 Herning
Tlf. 9722 0203
Golf Experten Hørsholm
Cirkelhuset . Christianshusvej 4
2970 Hørsholm
Tlf.: 4576 4148
Golf Experten Greve
Agenavej 39B
2670 Greve
Tlf.: 4353 0099
Golf Experten Odense
Middelfartvej 3
5000 Odense C.
Tlf.: 6616 0677
Golf Experten Herlev
Herlev Hovedgade 195
2730 Herlev
Tlf.: 4484 0677
Refusion
I tilfælde af returnering af varer eller afbestilling af forudbetalte varer før afsendelse, sker der fuld refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Golf Experten har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.
Personlige oplysninger
Ingen personlige oplysninger der registreres på golfexperten.dk, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos golfexperten.dk.
I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem webshopsystemet. Det er godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.
Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg . Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".
Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos GolfExperten.dk på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.
Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!
Man kan desuden valgfrit få sin emailadresse optaget på en mailingliste hos GolfExperten.dk, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra GolfExperten.dk. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes som man ønsker.
Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes.
Golfexperten A/S tager forbehold for trykfejl, manglende leverancer, mellemsalg og udsolgte varer.