FAQ - Webshop

Vi har samlet en række af de spørgsmål, vi oftest modtager i forbindelse med køb på vores webshop. Inden du ringer til os, kan du derfor tjekke listen her – måske finder du allerede svaret på dit spørgsmål. Hvis ikke, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på webshop@golfexperten.dk eller på tlf. 3968 3878.

Hvad er status på min ordre?

Vi behandler ordrerne i den rækkefølge, de kommer ind. Nogle kan håndteres med det samme og andre kan der være lidt ekstra ekspeditionstid på. Vi forsøger at håndtere alle ordrer med en ekspeditionstid på 1-4 hverdage, og hvis der skulle være forsinkelser, bliver du kontaktet. I spidsbelastningsperioder som f.eks. udsalgsstart, Black Friday og december måned, kan der være ekstra ekspeditionstid.

Hvorfor tager min ordre længere tid?

Alle varer du ser på webshoppen kan findes på 9 forskellige lokationer – 8 butikker og vores centrale lager. Hvis varen findes på vores centrale lager, kan vi håndtere den hurtigt. Skal ordren sendes fra en anden butik, skal butikken først have besked (hvilket sker 1 til 2 gange dagligt), hvorefter de sender ordren. I nogle tilfælde kan ordren indeholde en vare fra butik X og en anden vare fra butik Y – de skal først samles på webshoppen, før ordren kan sendes til dig.

Hvad er forskellen på leveringstid og ekspeditionstid?

Ekspeditionstid er den tid, det tager os at gøre ordren klar til forsendelse. Leveringstiden er fra, når GLS eller PostNord har hentet ordren, og indtil den havner hos dig eller den valgte pakkeshop.

Jeg har valgt afhentning i en butik – kan jeg hente med det samme?

Du kan først hente ordren, når du har modtaget bekræftelse på, at den er klar til afhentning. Hvis butikken ikke har varerne, skal de først sendes fra lager eller anden butik, før du kan afhente dem.

Hvad gør jeg hvis en vare på min ordre ikke er på lager?

Hvis en vare mod forventning ikke er på lager ved din bestilling, forsøger vi at få den leveret fra leverandøren. Er varen udsolgt hos vores leverandør, vil vi tilbyde et alternativ eller en annullering af ordren. Du vil i alle tilfælde modtage information herom.

Hvordan returnerer jeg min ordre?

Se hvordan du returnerer varer her

Hvornår hæver I pengene?

Når du handler på vores webshop, benytter vi QuickPay som betalingsgateway. I nogle tilfælde – f.eks. ved brug af MasterCard – reserveres beløbet. Vi hæver ikke beløbet fra QuickPay og dermed heller ikke dig, før ordren er bogført og klar til forsendelse. Bemærk, at det kan foregå anderledes på andre webshops – og i særdeleshed i andre lande.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Tøv ikke med at kontakte os.