De skubbevogne, som i dag findes på markedet er typisk lavet af letvægts aluminiumstel, og vognene er udstyret med både håndbremse, højdejusterbart håndtag samt solide, velkørende og punkterfrie hjul.
Vognene fås i et tidløst design og passer til de fleste golfbags. Bag’en spændes nemlig enten fast med justerbare stropper i top og bund eller med kraftige elastikremme, der sikrer, at bag’en holdes godt fast under hele golfrunden.
Vælg den rigtige skubbevogn
Når man skal vælge golfvogn, er der flere ting, som man skal overveje. Blandt andet skal man beslutte sig for om vognen skal have 3 eller 4 hjul. Både vogne med 3 og 4 hjul er langt mere behagelige at bruge end de klassiske 2-hjulede vogne, som man trækker efter sig. Vogne med 3 hjul er de mest simple og letteste at skubbe, mens golfvogne med fire hjul er de mest stabile.
Desuden skal man tænke på, at golfvognen skal være robust, men samtidig ikke må veje for meget. Ydermere skal man lige overveje om producenten af det valgte mærke nu også er leveringsdygtig i al det ekstra udstyr, som man kunne tænke sig. Det kan være alt lige fra sæde til paraplyholder, flaskeholder og meget mere.
Næste spørgsmål er hvor kompakt vognen skal være? Der er forskel på om golfvognen bare skal stå i et bagrum, eller om den efter hver runde skal kunne foldes sammen og lægges ned i et baggagrum.
Skal vognen, hver gang efter brug, foldes sammen, så skal den være let at håndtere. I dag fås de fleste vogne med et ’easy fold’ system, så den med nogle få klik er foldet sammen til en lille relativ kompakt enhed (flat fold design).
Masser af tilbehør
En skubbevogn er lavet, så den kan bruges i al slags vejr, og som oftest er der et særligt rum, som kan bruges til at beskytte scorekort m.m., hvis det skulle regne undervejs på runden.
Under ’Tilbehør’ i vores webshop finder du masser af ekstra udstyr. En del af tilbehøret er lavet af samme producent som også fremstiller golfvognen, men der findes også producenter, som har specialiseret sig i at lave ekstra udstyr som paraplyholder og holder til drikkedunk eller smartphone. Udstyr, som kan monteres på de fleste golfvogne uanset mærke og model.
Hvis du har brug for hjælp til at vælge din nye skubbevogn, så kig forbi en af vores butikker, hvor vores medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at finde en golfvogn, som passer til dine ønsker og behov.