Sådan vælger du jernsæt
Valg af mærke er noget af det, som du skal tage stilling til. Skal det eksempelvis være Titleist, Callayway eller måske TaylorMade. Nogle golfspillere går ikke så meget op i mærket, bare modellen føles god at slå med, så betyder det ikke så meget om jernsættet kommer fra det ene eller andet brand. Men for dem, der går op i mærket, så skal der efter valg af mærke også vælges model. Hvad passer bedst til dit niveau?
Mange af svarene fås ved at teste dit sving i vores måleudstyr, som bl.a. giver svar på, hvilke skafter, stål eller grafit, der passer til dit golfsving. Skal du eksempelvis have stiff (stive) eller et regulært fleks skaft, og hvilket loft og leje på køllehovedet passer til din opstilling og dit sving.
Endelig skal du beslutte dig for, hvor mange jern, der skal være i sættet. Tendensen er i dag, at mange golfspillere vælger et jernsæt fra 5-jern til pitching wedge (PW).
Jo lavere et nummer et golfjern har, jo lavere vil boldflugten være, og jo længere vil bolden flyve. For mange golfspillere kan det imidlertid være svært at få luft under bolden med et 2-, 3- eller 4-jern, og derfor suppleres bag’en ofte med et par hybridkøller samt 2-3 wedges.
Det komplette jernsæt, inklusive hybridkøller, skal dække alle afstande op til 180 meter. Hvis du eksempelvis slår dit 5-jern 150 meter og en 3-kølle 180 meter, så skal du supplere med et par hybridkøller, som dækker det spænd, der er mellem 150-180 meter.
I dag er fabrikanterne i stand til at producere jernsæt, der hjælper golfspilleren mest muligt. Eksempelvis er offset jern med til at reducerer tendensen til at slice, hvilket er en stor hjælp for mange spillere. De fleste golf jernsæt er i dag støbte, men der findes også smedede jernsæt, hvor mange hævder, at der opnås en bedre ’følelse’ med slaget.
I Golf Experten’s udvalg findes der flest Cavity Back jernsæt, som pga. vægten i bunden af køllen gør det nemmere at få bolden op at flyve. De fleste golfspillere vil have glæde af at prøve mere end et jernsæt, før de beslutter sig, så husk derfor på, at det altid er muligt at bestille tid til afprøvning eller tilpasning af et jernsæt i en af Golf Experten’s butikker.