Golfhandsker
Golfhandsken er vigtigere end de fleste måske tror. Det handler nemlig om feeling og om at have et perfekt grip. Og samtidig er handsken med til at beskytte hånden, så man ikke så nemt får vabler i håndfladen.
Når du skal vælge en golfhandske, så er der flere ting at tage hensyn til.
Dels skal du vælge kvalitet, og kvalitet og pris hænger sammen. De bedste golfhandsker på markedet er dem som pro’erne også spiller med. Det er også de dyreste. Handskerne er typisk fremstillet i enten kænguruskind eller Cabretta læder. De er ofte meget tynde og bløde, hvilket giver den ultimative pasform og bedste feeling. Til gengæld er de ikke lige så langtidsholdbare som de lidt tykkere handsker, som er fremstillet af kunstlæder eller andre syntetiske materialer.
De dyreste læder- og skindhandsker må hverken tørres i solen eller på en radiator, da det skader skindet. Samtidig kan det være en god ide, at de opbevares i en lufttæt pose fra gang til gang, da det er med til at holde handsken blød og smidig.
Går man til niveauet lige under, både prismæssigt og kvalitetsmæssigt, så er handskerne ofte fremstillet af læder i kombination med forskellige kunststofmaterialer. Dermed opnås den bedst tænkelige komfort og holdbarhed. Brugen af særlige materialer i håndfladen er med til at give følelsen af et perfekt greb omkring golfkøllen, og andre teknologiske features (cool fabric) gør, at hånden kan ånde og ikke så let føles varm. Disse handsker er blandt de mest populære på markedet, ikke mindst på grund af prisen.
Når model og mærke er valgt, så gælder det til sidst om at finde den rigtige størrelse. Handsken må hverken være for lille eller for stor. Den skal slutte tæt omkring din hånd, og det skal føles naturligt og behageligt at have den på. Husk på at handsken over tid vil udvide sig en smule.
Endelig så findes der også All-Weather handsker, som kan benyttes både i tørvejr og i regnvejr. Dog er disse handsker ikke helt så effektive i regnvejr som en decideret regnvejrshandske, men de klarer let en mindre regnbyge og fordelen er, at du ikke behøver at have flere forskellige handsker i golfbag’en.
Vinterluffer, regnvejrs- og vinterhandsker
Der er ikke noget værre på en kold efterårs- eller vinterdag på golfbanen, når hænderne ikke kan holdes varme, og fingrene føles stive eller i værste fald helt følelsesløse. Derfor har vi samlet et udvalg af vinter golfhandsker og luffer fra flere af de mest populære brands.
Med et par oversize vinterhandsker eller luffer fra enten Titleist, Cobra eller Galvin Green kan du nemt holde hænderne varme mellem slagene. Du behøver ikke engang at tage golfhandsken af for at få vinterhandskerne på. Handskerne er fremstillet i materialer så de både er vindtætte samt vandafvisende. Samtidig er de typisk foret med fleece for at holde på varmen. Vinterhandsker købes som regel som et sæt, så begge hænder holdes varme.
I vores sortiment finder du også de særlige Clickgear-vinterluffer, der monteres på din Clickgear golfvogn, så du blot skal stikke hænderne ind og få varmen, mens du skubber vognen frem mod greenen eller næste tee.
Er du på udkig efter en regnvejrshandske, så finder du bl.a. nogle af vores mest solgte modeller fra bl.a. Footjoy. Det kan også være en fordel at spille med to regnvejrshandsker for at opnå det bedst mulige grip.