Bruger du normalt briller, så får du brug for læsefeltet, når scoren skal noteres på scorekortet. Behold blot golfbrillen på og få noteret den korrekte score. Læsefeltet fås i 3 styrkevarianter: 1,5 - 2,0 og 2,5. Golf solbrillerne fra Sunread fås naturligvis også uden læsefeltet/styrke.
Sportsstellet er lavet i et fleksibelt nylonmateriale, så brillen passer til de fleste hovedfaconer - damer såvel som herrer.
Solfilteret med eksempelvis gule, grønne eller lilla glas giver et behageligt lys, selv i stærk sol. Toningen gør det muligt at følge boldens flugt, selv i skiftende lysforhold og i situationer, hvor solen ellers vil blænde. Der findes forskellige filtre, og det er også muligt at få brillen, som et par all round-solbriller (funktions-brille), der fungerer i stærk sol, men også kan bruges på en grå og overskyet dag.
Funktionsbrillen er af samme høje kvalitet og fungerer også fantastisk til bilkørsel.
Fælles for alle de filtre, som man kan vælge mellem, er at de giver en eminent solbeskyttelse (høj UV-beskyttelse) samtidig med, at kontrasterne, som man oplever på golfbanen, kommer til at stå knivskarpt. Det er bl.a. en stor hjælp, når man skal læse konturerne på greens. Brugen af golfbrillen gør, at man lettere ser fald på det tætklippede areal og dermed også i højere grad bliver i stand til at læse puttelinjen frem mod hullet.
I vores sortimentet af solbriller og golfbriller finder du et udvalg af de smarte og holdbare golf solbriller og golfbriller fra Sunread.
Beskyt dine øjne med et par Sunread solbriller
Når det stærke sollys ude på golfbanen reflekteres, kan det være ubehageligt for øjnene. For at give dine øjne den bedst mulige beskyttelse, skal du kigge efter solbriller, der har UV400 beskyttelse og CE-mærkning.
UV400 står for beskyttelse af ultraviolet lys op til 400 nm. At solbriller har mørkt glas betyder ikke, at de nødvendigvis beskytter godt. De skal have ovennævnte features for at beskytte ordentligt.
Et par mørke briller uden UV beskyttelse (UV400 linser) kan ligefrem beskadige øjet, fordi øjet bliver ”lokket” til at udvide sig og lukke mere lys ind.
Sunread brillen kan bruges hele året også i daggry samt i skumringen. Ved støvregn, diset eller tåget vejr kommer brillen også til sin ret, da UV-strålingen også er der, når solen ikke er fremme.
Køb dine Sunread online eller kig ind i en af vores butikker, hvor du kan prøve de forskellige muligheder.
Husk, at du altid indenfor 14 dage kan levere varen tilbage i ubrudt emballage og få pengene retur, hvis du fortryder dit køb.