Spil golf med Garmin Funktioner som gør  en forskel under og efter golfrunden

Skrevet af Garmin Golf i samarbejde med Golf Experten

Vi har spillet golf længe; i flere hundrede år siger nogle – længere siger andre. Forskellige opfindelser har gjort spillet nemmere og hurtigere gennem årene. Men hvad kan moderne GPS-teknik tilføre en golfrunde i dag?

Find vej uden at komme for sent
Alarmen på mit smartwatch går i gang, og det er tid til at stå op. Mit Approach S62 golfur viser, at jeg er udhvilet,  og at min søvn har været god. Nu har jeg alle forudsætninger for en god golfdag. Mens jeg står i badet får jeg en sms, som vises på uret – mit lift er blevet forhindret og kommer ikke.  Efter et telefonopkald ændrer vi kørselsplan, så jeg tager min bil for at hente de andre spillere. Min Garmin Drive bilnavigator viser ikke kun vej til golfbanen – som er indlæst, når man køber den – den hjælper også med en optimal rute for at undgå trafik eller andre hændelser, som kunne forsinke vores tee-off.

Nem og hurtig betaling
Vel fremme parkerer vi, går ind i receptionen og betaler for vores runde og bolde til drivingrange. Vi betaler nemt med uret, der med Garmin Pay giver mulighed for kontaktløs betaling, som understøtter Visa og Mastercard og en række banker. Vi kan hurtigt komme ud og øve vores golfslag. Hvis vi ville købe flere bolde, så har mange drivingrange-anlæg mulighed for at betale med kontaktløs betaling, uden at brugeren skal holde styr på tegnebog, kreditkort etc., som oftest bliver liggende i baggen. Også ved pausen efter 9. hul sker det ofte, at man ser en golfspiller vende irriteret tilbage fra kiosken, fordi tegnebogen er blevet glemt i baggen. Med et ur, som kan betale, skrider golfrunden fremad uden unødige pauser.

Øvelse gør mester
På drivingrangen skiftes vi til at træne med Approach G80, en golf-håndholdt med integreret launch-monitor, så du nemt kan registrere køllehovedets hastighed, boldens hastighed, smash-faktor, svingtempo og anslået afstand. En smidig enhed, som ligger ved siden af den bold, jeg skal slå til, og som giver mig direkte feedback. Vi har forskellige niveauer i vores gruppe. Nogle er singlehandikappere og andre nybegyndere – men vi har alle gavn af feedbacken inden runden for at få så god opvarmning som muligt.

Tee-off
Vel fremme på første tee registrerer vi vores runde i
Garmin Golf app. Her får vi leaderboard og baneguide til runden, og der samles statistik til efteranalyse.
Efter hvert vores udslag, som var lidt blandede – nogle gode, andre lidt skæve – hvilket ikke er usædvanligt på første tee, er det tid til at gå af sted. Spiller man på sin hjemmebane, kan man mere eller mindre alle afstande i hovedet, ikke sandt? Hånden på hjertet så kan selv den mest hærdede hjemmebanespiller få brug for at kigge i baneguiden og opmåle afstanden, især fra positioner uden for fairway.

Garmin har flere løsninger til dette, Approach S62 har indbygget baneguide i uret med afstandsmåling til midten af green, hazarder etc. Mange foretrækker blot at dreje håndleddet for at se position og afstand, i stedet for at få baneguiden frem og lede efter banemarkeringer.

Andre vil have det lidt mere præcist, og i vores gruppe spiller to af spillerne med golfkikkert. Med Garmins Approach Z82 afstandsmåler er baneguiden indbygget, dvs. i synsfeltet ses banen tegnet op og min bold (hvor jeg står) i forhold til flaget. Dette gør, at det hurtigt og nemt er muligt at få al den information, spilleren skal bruge for at vælge den rette kølle til sit slag. Afstandsmåleren har også funktion som scorekort, hvor ens egne slag kan registreres for ekstra nemt og endnu hurtigere spil. Skulle spilleren mod forventning være så uheldig at tabe måleren, kan den nemt findes via Find My Garmin i appen.

 

 Afstandsmåler med
 indbygget baneguide

 

 

 

Optimer din score
Greg Norman er dobbelt Open Champion, vinder af mere end 90 turneringer  verden over og medlem af World Golf Hall of Fame. Han kan bryste sig af at have forsvaret sin førsteplads på golfens verdensrangliste
i 331 uger. Greg Norman skriver på sin hjemmeside om vigtigheden af den rette kølle til den rette afstand:

"Intet er mere frustrerende end at slå det rette slag med den forkerte kølle. I alle golfrunder skal man træffe mange beslutninger om valg af den rette kølle, så det kan betale sig at vide, hvordan man tager højde for mere subtile faktorer end blot længde."

Med Garmins forskellige produkter er det nemt at gøre dette. Urene måler og registrerer dine slag, og i Garmins golfapp kan du derefter registrere længde pr. kølle og arbejde med din strategi. Hvis man vil måle mere præcist løbende, har Garmin en lille sensor, Approach CT10, som spilleren kan sætte på sin kølle på toppen af håndtaget. Den registrerer hver enkelt kølle og lagrer feedback pr. kølle.

Mange muligheder med Garmin
Ud over golfprodukterne S62 golfur, Z82 afstandsmåler, G80 håndholdt og CT10 køllesensor, har vi i gruppen en triatlet, som anvender sit Fenix 6X Pro Solar, når han spiller golf – det har en hel del golffunktioner i sig – S62 har flere – men derudover har det solopladning via skærmen, hvilket giver ekstra batteritid.

Statistik efter runden
Da vores 18 huller er spillet, og det er tid til en pause, skal der sammenlignes point, gennemgås leaderboard og også sammenlignes udslag, fairwayhits, greens-in-regulation, antal put etc. Spil og sport bliver ofte sjovere med statistik, og især golf givermulighed for mange sammenligninger og udfordringer med sine forskellige momenter. Vi er alle glade og styrer bilen hjemad efter en dejlig dag, hvor alle fik noget med, som de kunne udvikle sig af. Og ved hjælp af Garmins golffunktioner kan træning på egen hånd blive sjovere og mere effektiv, til næste gang vi mødes.