Skorådgivning

Skrevet af Golf Experten

Golfsko! Dine fødder er nogle af de vigtigste værktøjer til en god golfrunde. Og korrekt rådgivning til valg af golfsko handler om mere end smart design og hvorvidt skoene passer til dine nye golfbukser.

12.-13.000 skridt. I et golfland hvor de færreste kører buggy, så går danske golfspillere rigtigt mange skridt på en golfrunde. Med det ustadige danske vejr in mente, bør korrekt fodtøj være lige så vigtigt som den korrekte driver og jernsæt. Men vi danskere har en tendens til at undervurdere betydningen og ender måske ind imellem med at træffe det letteste - men måske forkerte - valg. 

Og der er da også flere valg, der skal foretages. Skal der være spikes på eller uden spikes. Skal de være bredde eller smalle? Skal de være vandtætte? Beslutningerne er ligeså mange som der er udvalg, og uden den rigtige rådgivning vælger mange ofte en golfsko som ikke klemmer og som kan benyttes både på og udenfor banen. Det er nødvendigvis ikke det forkerte valg, men det kommer an på dine fødder - og dine fødder forandrer sig under en golfrunde. 

Spikes eller ikke

En våd golfbane og mulighed for regn i løbet af golfrunden kræver sit udstyr. Og når græsset er vådt - eller bare fugtigt - så er det utrolig vigtigt at have nogle golfsko på som har et godt greb i banen. Golfbaner er ofte kuperet, og du skal nogle gange forcere en bakke både op og ned. Samtidig vrider du dine fødder i selve svinget og et godt succesfuldt golfsving kræver at fødderne ikke glider henover græstæppet. Derfor er golfsko anderledes opbygget end almindelig sko, idet de skal leverer ekstraordinær støtte og stabilitet. Og derfor er spikes en vigtig del af skoene, når underlaget er blødt og fugtigt. 

Rammer vi sommeren 2018 igen, hvor vand pludselig var en mangelvare og golfbanerne blev så tørre, at alle golfspillere kunne slå sit 7-jern 200 meter - ja, så er spikes måske ikke det bedste valg. På de gode sommerdage kan et par meget åndbare golfsko uden spikes være at foretrække. Men uden spikes er ikke lig med de slidte badmintonsko fra 80'erne - det kræver fortsat greb i banen, hvilke de fleste golfsko uden spikes er udstyret med. Det kræver også passende stabilitet og støtte. 

'Det er ikke let at vælge'  

Nej, det er ikke så let, når man skal tage stilling til flere elementer - og derfor er vi i Golf Experten godt uddannet til at rådgive om valg af golfsko. Et optimalt setup vil være, at alle golfspillere havde flere typer golfsko alt efter hvilken tid på året man skal spille golf i. Det er vi opmærksomme på ikke er sandsynligt, så tænk over hvor ofte du spiller golf på vådt eller fugtigt underlag eller hvornår du spiller på knastørre baner. 

Når fodboldspillere løber på banen, er det sjældendt i de samme sko som de havde på ind i klubhuset. Golfsko er heller ikke almindelige sko, men er bygget og designet til at spille golf i - med de for kroppen lidt unaturlige vrid og bevægelser in mente. Golfsko er konstrueret med baggrund i mange års erfaring og nyteknologiske muligheder - hvad enten de er fra ECCO, FootJoy, Nike, Puma eller Skechers

Vi anbefaler naturligvis et butiksbesøg, hvor I prøver jer lidt frem i samarbejde med vores golfrådgivere. Og husk! Som medlem af vores Fordelsklub har du 14 dages ombytningsret, hvis skoene ikke opfører sig som forventet.