Greece Open - Presented by Golf Experten (Simons)

Skrevet af Golf Experten

Sidste indledende runde af 'Greece Open - Presented by Golf Experten' blev afholdt i strålende solskinsvejr på en meget veloplagt bane i Simons Golf Club. 80 deltagere stillede til start og de sidste 5 hold til landsfinalen på Great Northern blev fundet. 

Med goodiebags og scorekort med sig gik hele 80 deltagere fredag d. 6. august ud den planlagte gunstart. De dystede om præmier til de 10 bedste hold samt - naturligvis - kvalifikation til Great Northern. Som de foregående 2 indledende runder, så var vejret helt fantastisk, hvilket var med til at skabe en hyggelig og god stemning på Simons Golf Clubs fantastisk flotte golfanlæg. 

Turneringsarrangør Søren Barnak fra Golfersglobe og 'Kløver' fra Simons kørte rundt med forplejning og sørgede for at ingen gik hverken tørstige eller sukkerkolde rundt i varmen. 

Vinderne:
Holdene som kvalificerede sig til Great Northern var:

Team Hans Christian Ellingsgaard/Ole Lundorff (5) - Team Niels Skytte/Camilla Esper Larsen (4), Team Jarle Olsen/Casper Nielsen (3), Team Michael Werge/Lars Eshington Werge (2) & vinderholdet Team Poul-Erik Petersen/Majbritt Jensen (1). 

Vi glæder os til at se jer og de øvrige 10 kvalificerede hold d. 26. august til landsfinalen på Great Northern.

Landsfinalen på Great Northern:
Landsfinalen bliver afholdt på fantastiske Great Northern, og vi glæder os til at tage imod 15 veloplagte hold som dyster med om nogle flotte præmer og selvfølgelig hovedpræmien - en finalerejse til enestående Costa Navarino. Programmet indeholder indledende 'clinic' med nyprofessionelle og Ecco Tour-spiller, Rasmus Broholt Lind, match på én af Danmarks bedste baner efterfulgt af god mad og præmieoverrækelse. 

Vi glæder os allerede:)

Tak til alle sponsorer & samarbejdspartnere

Galvin Green - Thornæs Destilleri - Comfort Hotel Vesterbro - D'Wine - Golfersglobe - Piper-Heidsieck - Det Græske Turistkontor