Greece Open - Presented by Golf Experten 2022 (Lübker)

Skrevet af Golf Experten

Så fik vi startet dette års 'Greece Open - Presented by Golf Experten'. Og fantastiske Lübker lagde græs til åbningsrunden. Det var et smalt men utrolig skarpt felt, som havde valgt at stille op - og deltagerne fik en flot bane og, stort set, tørvejr hele runden, hvor de første 4 hold kvalificerede sig til landsfinalen på Great Northern. Turneringen afholdes i samarbejde med Det Græske Turistkontor

24 spillere (12 hold) dystede om præmier fra Golf Experten, vin fra D'Wine, hotelophold på Comfort Hotel Vesterbro og champagne fra Piper-Heidsieck. Derudover var der 4 pladser på til landsfinalen på Great Northern

Det støvregnede sammenlagt 20 minutters tid, men ellers var vejret fint til golf - og Lübker stod knivskarp. Flotte fairways og green-områder - plus greens som rullede ens og fair. Altid en fornøjelse. Alle deltagere fik en lille goodiebag ved ankomst, baneservice samt mulighed for en grillpølse efter de første 9 huller. Måske blandt andet derfor var humøret højt hos alle deltagere - også selvom ikke alle havde medbragt deres højeste mulige niveau:). 

Stemningsbilleder fra dagen kan findes her

Når 'Greece Open - Presented by Golf Experten' afvikles, så er det med GolfersGlobe som turneringsarrangør - og vi i Golf Experten har altid været meget tilfredse med afviklingen, hvor banen altid er klædt i bannere, beach flag m.m., som er med til at skabe en rigtig god stemning. 

De første 4 kvalificerede hold blev: 

Nr. 4: Andreas Trøster/Kurt Trøster - nr. 3: Oscar Lund/Nicklas Bank - nr. 2: Ulrik Thrane/Søren Vestergård - nr. 1: Kim Nielsen/Dagfinn Lange

De kan alle se frem til en stor golfoplevelse på Great Northern,. hvor der dystes om finalerejse til Costa Navarino

Læs mere om turneringen og tilmelding her