El-vogne er mere populære end nogensinde

Skrevet af Golf Experten

I UK spilles ca. 70 % af alle golfrunder med en el-vogn. Det procenttal er der et stykke vej til i golf-Danmark, men kigger man lidt i krystalkuglen og tendenserne på golfbanerne og i vores butikker, så har danske golfspillere bestemt også fået øjnene op for de elektroniske køretøjer.

Priserne var engang så høje, at det kun var et fåtal forundt at erhverve sig en el-vogn. Samtidig kneb det også gevaldigt med teknikken, stabiliteten, batteriernes levetid – og ofte endte købet af el-vognen i mange reklamationer... og til tider frustrationer for køber såvel som sælger. Den tid er forbi, for selvom el-vognene fortsat er et af vores dyrere produkter, så er udvalget nu så stort at der findes el-vogne i mange prisniveauer. Kvaliteten af både stel og batterier er blevet forbedret så markant, at der er få reparationer og reklamationer tilbage. I Golf Experten har vi forsøgt at finde et passende varieret udvalg af el-vogne – hvor kvaliteten er i højsædet og funktionerne er mange.

’El-vogne er kun for de ældre’    

At det kun er den ældre generation af golfspillere der er berettiget til el-vogn, er et ofte hørt argument når der fravælges el-vogne. Og korrekt – det er primært den generation som køber el-vogn, men studier viser at desto mindre energi du benytter imellem slagene på golfbanen, desto færre slag vil du generelt bruge på din golfrunde. F.eks. sparer du ca. 2 slag i gennemsnit pr. runde ved at skifte fra bærebag til skubbevogn. Måske er der endnu et slag gemt ved at skifte til el-vogn?

Indrømmet; ovenstående er meget relativt og afhænger f.eks. af ens fysiske form og banen du spiller på, men ikke desto mindre så er det jo logisk – mindre energi = dårligere koncentration. Så ja, er du gangbesværet, ondt i ryggen eller lign., så kan el-vognen forlænge din golfkarriere. Ønsker du mere afslappende, effektive og måske endda hurtigere golfrunder, så bør en el-vogn også komme i betragtning.

Smalle, robuste, lette & fjernbetjente

Udvalget er stort. I Golf Experten lagerfører vi el-vogne fra MotoCaddy, PowaKaddy, Flat Cat og golfscooteren fra MonoBuggy. Priserne varierer fra ca. kr. 4.000,- til ca. kr. 15.000,-. Samme store variation finder man i el-vognenes funktioner. Alle vogne er let-sammenklappelige, men især Flat Cat udmærker sig ved at kunne foldes så fladt, at den fylder utrolig lidt. 

De fleste vogne er med displays, som kan indeholde alt fra hastighedsvisning, batteri-indikator til bane-GPS. Nogle el-vogne har desuden USB-porte, så man kan oplade sin mobil eller GPS samtidig. De senere år er DHC blevet en del af flere el-vogne modeller. DHC står for Downhill Control (eller Downhill Speed Control hos nogle mærker), hvilket betyder at vognen bremser og justerer hastigheden, når man triller ned af bakke. Det finder man f.eks. på MotoCaddy’s M1 DHC.

Fælles for langt de fleste nyere el-vogne er at de har fået et mere sporty design, som både forbedrer aerodynamikken og dermed mindsker batteriforbruget og samtidig giver el-vognen et nutidigt look. Stellene er blevet lettere og mere stabile.

Seneste teknologi gør det muligt at fjernstyre sin el-vogn – som f.eks. MotoCaddys M7 Remote. Her medfølger en lille fjernbetjening, som du let kan have i hånden og navigere vognen i alle forskellige retninger.

MonoBuggy

Mange trækker lidt på smilebåndet, når vi præsenterer golfscooteren MonoBuggy, men den er god nok. Det er en scooter – udelukkende beregnet til golf. Med integreret opbevaring til bag, som meget smart også fungerer som støttefod, kan du i ro og mag bevæge dig ned af fairway i en MonoBuggy. Støjniveauet er overraskende lavt og styringen er utrolig let. Anbefales både til de mere gangbesværede som gerne vil forlænge golfkarrieren, men også til dem som gerne vil hurtigere rundt på banen. Et fantastisk alternativ til buggy-kørsel, som samtidig tillader føreren at være mere social med sine medspillere. Og det er vigtigt at understrege, at en MonoBuggy ikke belaster golfbanen mere end 2 mand i en buggy - faktisk mindre. 

Golf Experten rådgiver

Hos Golf Experten står vores golfrådgivere altid klar til at hjælpe dig. Hvad enten det er custom fitting, sko, tøj eller f.eks. at finde den type el-vogn som passer til dit behov. Kig ind & få en uforpligtende snak.